Gå til indhold
Funktioner

Funktioner

Den fulde liste over, hvad platformen kan. Der er ingen pakker at vælge imellem og ingen funktioner, vi holder tilbage til en dyrere aftale. I betaler 30 øre pr. SMS og 120 kr. pr. keyword om måneden, og resten er med.

Alle priser er ekskl. moms.

Udbakken i Txtys kontrolpanel: en liste af sendte beskeder med leveringsstatus, tidspunkt, afsender, modtager og tekst på hver.
Kontrolpanelet i browseren. Her udbakken, hvor hver besked står med leveringsstatus, modtager og tidspunkt.

Afsendelse

Fra en enkelt besked til en udsendelse til hele listen.

SMS-kampagner

Skriv, planlæg og send enkeltstående beskeder til hele lister eller til udvalgte dele af dem. Send med det samme, eller læg udsendelsen til senere.

Gruppe-SMS

Send den samme besked til mange modtagere på én gang. Bruges lige så ofte til interne beskeder og driftsvarsler som til kampagner.

Indflet datafelter

Har I data på modtagerne i listen, kan de flettes ind i beskeden. Skriv modtagerens navn, ordrenummer eller hvad I nu har liggende, i stedet for at sende det samme til alle.

Planlagt udsendelse

Skriv beskeden når det passer jer, og bestem hvornår den skal af sted. Kampagnen kører, selvom I holder fri.

Gentaget udsendelse

Send den samme besked med et fast interval. For eksempel hver fjerde uge, eller en gang om året til dem, der skal huske noget.

Udsend i puljer

Del en stor udsendelse op, så ikke alle modtagere rammer jeres website i samme sekund. Særligt relevant når beskeden indeholder et link.

SMS-automations

Byg flows af planlagte beskeder. Når en modtager kommer på en liste med et flow tilknyttet, starter det af sig selv. Byd nye medlemmer velkommen, eller send beskeder undervejs i et forløb.

E-mail til SMS

Send og modtag SMS direkte fra jeres mailprogram, uden at logge ind i kontrolpanelet eller installere noget på maskinen.

SMS fra computeren

I skal ikke bruge en telefon for at sende. Det hele foregår i browseren, med et rigtigt tastatur og en skærm, I kan se hele listen på.

SMS til udlandet

Send til modtagere uden for Danmark, hvad enten det er medarbejdere i et andet land eller kunder på et nyt marked. Se prisen pr. land på prissiden.

Modtagelse

Giv folk et sted at skrive til, og lad dem skrive tilbage.

Keywords

Et keyword er det første ord, en modtager skriver i en SMS til et kortnummer. Bed for eksempel kunderne sende JERESNAVN til 1919 for at komme med i kundeklubben.

Kortnummer 1919

Vores danske kortnummer. Det er kort nok til at stå i en annonce, og det giver adgang til tovejskommunikation med modtagerne.

Virtuelt nummer

Et nummer, der kun findes i vores system. Der er ikke noget fysisk SIM-kort bag det, og det ligner et helt almindeligt telefonnummer for modtageren.

Hostet SIM-kort

Skal beskederne komme fra et nummer, I allerede har, sender I jeres eget SIM-kort til os. Vi sætter det i og passer på det.

Tilmelding via SMS

Modtagere kommer automatisk på listen, når de sender et bestemt ord til jeres keyword eller virtuelle nummer. I skal ikke taste noget ind.

Afmelding via SMS

Sender I markedsføring, skal beskeden indeholde en afmeldingsmulighed. Modtageren skriver jeres keyword efterfulgt af STOP, og ryger af listen med det samme.

SMS-kundeklub

Byg en klub af folk, der selv har bedt om at høre fra jer. De melder sig til på SMS, og I sender tilbud og nyheder til dem, der faktisk vil have dem.

Workflows på indgående SMS

Bestem selv, hvad der skal ske, når nogen skriver til jer.

Autosvar

Svar automatisk med det samme, hver gang nogen skriver til jeres keyword eller virtuelle nummer. En kvittering, en kode eller et link.

Videresend til mobilnummer

Send indholdet af den indgående besked videre til et andet mobilnummer, så den rigtige person får den med det samme.

E-mail-notifikation

Få en e-mail, når der lander indgående beskeder, så I ikke skal sidde og kigge efter dem.

HTTP-kald

Lad os sende beskeden videre til jeres eget system, når den kommer ind. Så lander henvendelsen direkte der, hvor I arbejder.

SMS-afstemninger

Sæt en afstemning op på få minutter. Deltagerne skriver jeres keyword og den svarmulighed, de stemmer på, og I får et link med den løbende stemmefordeling.

Kontakter og lister

Hold styr på, hvem I sender til.

Opret lister

Del modtagerne op i de lister, der giver mening hos jer, og bestem selv hvilke oplysninger I vil gemme på hver enkelt.

Tilføj kontakter manuelt

Skriv en enkelt kontakt ind i kontrolpanelet, når det er hurtigere end at importere en fil.

Importer fra Excel

Læg et regneark ind med kontakter og de data, der hører til dem.

Importer fra CSV

Samme vej ind, hvis I hellere vil arbejde med en CSV-fil.

Administrer kontakter via API

Opret, opdater og slet lister og kontakter fra jeres eget system. Hent hele listen ned, eller læg en enkelt kontakt på.

Blacklist

Numre, der afmelder sig, ryger automatisk på kontoens blacklist og kan ikke længere modtage beskeder fra jer. I kan også sætte numre på manuelt.

Overblik og fejlfinding

Så I kan se, hvad der er sket, når nogen spørger.

Beskedhistorik

Slå et telefonnummer op og se, hvad der er sendt til det og hvornår. Filtrer jer frem til præcis det, I leder efter.

Leveringsstatus

Se hvordan leveringen er gået, både på den enkelte besked og på en hel udsendelse.

Fejllog

Oversigt over de fejl, der er registreret på kontoen, så I kan se hvad der gik galt frem for at gætte.

Tegn og encoding

Hvor mange tegn der er plads til, og hvad det koster.

GSM-7

Standarden, som dækker de bogstaver og tegn, de fleste beskeder består af. Her er der plads til 160 tegn, før beskeden tælles som to.

UCS-2

Skal I bruge specialtegn eller emojis, kræver det UCS-2. Til gengæld er der kun plads til 70 tegn pr. besked, så det koster mere at sende det samme.

Automatisk valg af encoding

Vi kan kigge teksten igennem og vælge encoding for jer, så I ikke betaler for UCS-2, medmindre teksten faktisk kræver det.

Er der noget, I mangler?

Så sig til. Vi bygger platformen selv, og vi har lavet funktioner om, fordi en kunde spurgte. Ring, eller skriv jeres nummer, så ringer vi.

Vi bruger kun oplysningerne til at vende tilbage til jer. Privatlivspolitik.