Privatlivspolitik
Den korte version: Vi gemmer det, I skriver i formularerne, for at kunne vende tilbage til jer, og vi måler, hvordan siden bliver brugt, på vores egen server. Siden sætter ingen cookies.
Hvem der er ansvarlig
Txty ApS, CVR 36421231, Sydhavnsgade 7, 8000 Aarhus C. Har I spørgsmål til det her, så ring til os, eller skriv via kontaktsiden .
Hvad vi gemmer, når I skriver til os
Formularerne på siden sender jeres navn og mobilnummer til os, og på kontaktsiden også virksomhed, e-mail og selve beskeden. Vi bruger oplysningerne til at ringe eller skrive tilbage om det, I har spurgt om, og til at oprette kontoen, hvis I beder om en. Vi bruger dem ikke til andet, og vi giver dem ikke videre.
Henvendelsen ligger hos os, så længe vi er i dialog om den. Bliver I kunde, følger oplysningerne med over i kundeforholdet. Bliver I ikke, sletter vi dem, når henvendelsen er afsluttet.
Hvad vi måler på siden
Vi måler, hvordan txty.dk bliver brugt, med OpenPanel på vores egen server: hvilke sider der bliver set, hvor besøgende kommer fra, hvilke links der bliver klikket på, og hvilken formular der bliver sendt, men ikke hvad der står i den. Der sættes ingen cookies, og besøget bliver ikke optaget. Tallene bruger vi til at gøre siden bedre, og de bliver ikke delt med nogen.
Ud over det henter siden ikke noget fra tredjeparter: skrifttyper og billeder ligger hos os selv. De eneste forbindelser ud af huset går til vores egen måling og, når I sender en formular, til vores egen formularservice.
Data i selve SMS-tjenesten
Beskeder, modtagere og kontakter, som I sender og gemmer gennem Txty, behandler vi på jeres vegne for at levere tjenesten. Det er reguleret af aftalen med jer som kunde, og data ligger i datacentre i EU.
Jeres rettigheder
I kan altid bede om at se, rette eller få slettet det, vi har om jer. Ring til os, eller skriv via kontaktsiden . Mener I, at vi behandler oplysningerne forkert, kan I klage til Datatilsynet.
Senest opdateret 10. september 2026