Om os
Vi er et lille hold i Aarhus, der sender millioner af SMS om året. Vi har skrevet koden selv, vi kører driften selv, og det er også os, der tager telefonen.
Startet i 2012, fordi der manglede noget
Txty startede i 2012. Vi syntes, der manglede en udbyder på markedet, som både var prisbillig og havde begge ben solidt plantet i jorden. De billige løsninger var upålidelige, og de pålidelige var dyre.
Så vi byggede vores egen platform. Det betyder, at vi ejer koden hele vejen ned, og at vi kan lave det om, når vores kunder har brug for noget andet. Vi skal ikke vente på nogen andre.
Det er stadig den samme idé: SMS skal være til at betale, det skal virke hver gang, og man skal kunne komme igennem til et menneske, der ved, hvad der foregår.
- Vi sidder i
- Aarhus
- Koden bag platformen er
- Vores egen
- Jeres data ligger i
- EU
- Når I ringer, taler I med
- En udvikler
Sådan arbejder vi
Vi bygger det selv
Platformen er vores egen. Der er ikke en færdig løsning fra en anden bagved, som vi ikke kan ændre på.
Vi sender via teleudbyderne
Vi bruger de danske teleudbydere frem for en billig rute i den anden ende af verden. Det er derfor beskederne kommer frem.
Vi tager selv telefonen
I taler med dem, der har skrevet koden. Ikke med et callcenter, der skal videresende spørgsmålet.
Vi holder øje
Vi overvåger driften konstant og er på pletten, hvis der opstår problemer med afsendelsen.
Dem I kommer til at tale med
I kan ringe, sende en SMS eller skrive til os via kontaktsiden. Vi svarer på det tekniske, og vi siger det også, hvis I ikke har brug for det, I spørger om.
Mike Raunsbæk
SMS txty mr
til 1919
Jonas Andersen
SMS txty ja
til 1919
Skal I vælge Txty?
Det korte svar er ja, men her er det lidt længere.
Vi har en egenudviklet platform, som vi hele tiden tilpasser til det, vores kunder har brug for. Vi kan hjælpe jer med at sende og modtage SMS , med at validere alle mobilnumre i jeres kundedatabase, og med at sætte en afstemning op på under fem minutter.
Det, vi ikke gør, er at sælge jer en pakke med tredive funktioner, I aldrig kommer til at bruge. Der er ingen oprettelse, intet abonnement og ingen bindingsperiode , så I kan prøve det af og lade være igen, hvis det ikke er noget for jer.
Kom og snak med os
Vi er altid friske på en snak om, hvordan SMS kan bruges hos jer. Skriv jeres nummer, så ringer vi.